Montering af varmepumpe og professionel service på varmepumpe fås her

Kunne du tænke dig at investere i en varmepumpe? Så er du kommet til det rette sted. Hos LP Lynggaard Petersen VVS tilbyder vi professionel montering af varmepumpe til konkurrencedygtige priser, ligesom vi også varetager den årlige service på varmepumpe for kunder i Vejle, Børkop, Fredericia og omegn.

Vi anvender udelukkende varmepumper med høj driftssikkerhed. Gør miljøet og din økonomi en tjeneste – og kontakt os allerede i dag. Vi kan hjælpe dig med at finde en billig varmeløsning med fokus på grøn energi, som samtidig kræver et minimum af vedligeholdelse.

Hvordan virker varmepumper?

Solen frigiver store mængder energi i form af varme. Denne energi findes bl.a. i luften, jorden og søer.

En varmepumpe henter og udvinder denne varme så effektivt, at opvarmningsomkostningerne kan reduceres med op til 75 % ved montering af varmepumpe. Varmepumper kræver ingen vedligeholdelse eller påfyldning af brændstof, og de fylder som regel under en halv kvadratmeter.

En varmepumpe tager den omkringliggende varme fra jorden, eller luften omkring et hus og omformer den til en mere brugbar temperatur til brug i hjemmet. En varmepumpe genererer altså ikke varme i sig selv, men den transporterer varmen derhen, hvor den gør mest nytte.

En varmepumpe kan fungere på følgende måde:

  • En kilde af varme - f.eks. den varme som findes i undergrunden - bliver transporteret over til varmepumpen ved hjælp af en jordvarme-veksler.
  • Denne varme (selvom den er kold i forhold til temperaturen inde i huset) fordamper og bliver omdannet til en gasart takket være en speciel kølevæske.
  • Denne gasart føres herefter gennem en kompressor, som øger trykket af gassen – en faktor der gør, at temperaturen stiger. F.eks. har du måske bemærket, at en cykelpumpe bliver varm, når den bruges til at pumpe et dæk op med. I cykelpumpen bliver gasserne også udsat for en temperaturstigning som følge af kompression.
  • Gassen (nu opvarmet) føres over til husets varmeveksler. Herfra kan den bruges til boligens centralvarme eller måske til et varmtvandsanlæg.
  • Gassen falder i temperatur, efter varmen bliver overført til huset, og vender derefter tilbage til den flydende tilstand, den havde inden opvarmningen, og bliver igen til en væske.
  • Kølevæsken vender tilbage til det udvendige varmesystem, og processen gentages, indtil tilstrækkelig med varme er overført til hjemmet.

Lovpligtigt service på varmepumpe

En varmepumpe indeholder en kølevæske, der er en gasart, og derfor er det påkrævet, at der bliver udført en lovpligtig service på varmepumpe en gang om året. Udover montering af varmepumpe kan vi også stå for den årlige varmepumpeservice.

Hvad koster en varmepumpe?

Hvor meget en varmepumpe koster afhænger af, om du vælger en luft til luft varmepumpe, en luft til vand varmepumpe, eller om du vælger en jordvarmepumpe.

Vi tilbyder altid en så billig pris som muligt på levering og installation af varmepumpe, og vi udarbejder også gerne et uforpligtende tilbud til dig, hvis det ønskes.

Kontakt os for professionel montering af varmepumpe

Ønsker du at indhente et uforpligtende tilbud på montering af varmepumpe, har du brug for hjælp til at vælge mellem de forskellige varmepumpetyper, eller ønsker du at bestille service på varmepumpe? Så kan vi kontaktes på telefon 20 70 67 03 eller e-mail mail@lp-vvs.dk.

Vi ser frem til at hjælpe dig.​

I sam​arbejde med

Vi støtter

Fjernvarmens Serviceordning

Leverandører

aqua-logo-black